Differentiering i valg af lægeattester på sygedagpengeområdet

Kommunerne skal indhente LÆ 285, Attest til sygedagpengeopfølgning, ved egen læge inden første opfølgning i en sygedagpengesag, i alle sager hvor fuld raskmelding forventes at tage mere end 8 uger. Formålet med attesten er at kommunen ved første samtale med den sygemeldte er i besiddelse af egen læges vurdering af borgerens muligheder for at arbejde samt eventuelle skånehensyn. Med det udgangspunkt, er ideen at indsatsen tidligt kan målrettes den sygemeldte, i forhold til tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

På det tidspunkt Ydelseskontoret eller Jobcentret får kendskab til et sygeforløb, har den sygemeldte dog ofte kun haft kontakt til sygehus eller speciallæger. Det er således hyppigt sygehusene, som har den primære viden og egen læge er sekundær i forløbet på dette stadie af sygemeldingen. Kommunerne ønsker derfor frihed til at tage stilling til, hvorvidt det er relevant at indhente LÆ 285, eller at der kan indhentes journaloplysninger fra behandlende instans samt statusattester i stedet for LÆ 285 i de tilfælde, hvor det giver mening.

Det overordnede formål med forsøget er, at sikre det bedste beslutningsgrundlag, således at der kan ske en tidlig og kvalificeret stillingtagen til en målrettet og aktiv indsats med fokus på tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Der er evidens for, at efter kun 13 ugers fravær øges risikoen markant, for at sygemeldte ikke får fodfæste på arbejdsmarkedet igen.

 

Nuværende udfordringer

LÆ 285 vil ofte være mindre brugbar end det journalmateriale der samtidig er anmodet om hos sygehus og speciallæge. Kommunerne oplever, at LÆ 285 ofte forsinker første samtale, da den ikke modtages fra lægen rettidigt og i øvrigt er en hæmsko i de sager, hvor en endnu tidligere indsats end loven foreskriver, kunne give mening.

Endeligt er lægemanglen et problem, idet det gør det endnu vanskeligere, at få attesterne hurtigere. Det indebærer, at borgerne er kort inde hos en læge, som de måske ikke har mødt før (f.eks. regionsklinikker), hvilket gør indholdet i LÆ 285 endnu mindre brugbart. Der til kommer, at kommunerne oplever øgede udgifter til lægeattester.

Endelig var det også meningen, at LÆ 285 skulle kunne danne grundlag for en eventuel senere behandling i Rehabiliteringsteamet. Kommunerne oplever imidlertid i en række sager, at Ankestyrelsen hjemsender sagerne, hvis ikke der er indhentet yderligere oplysninger inden stillingtagen til forlængelsesmulighederne.

Med baggrund i ovenstående, vurderes det derfor relevant at afprøve større frihed til en socialfaglig vurdering af, hvilke lægeattester der er relevant i den enkelte sygedagpengesag.

Problemerne med det nuværende system opleves således:

  • Unødvendig i mange sager, herunder ikke optimal som beslutningsgrundlag.
  • Som en forhaling af sygdomsforløbene.
  • Som et samfundsmæssigt spild af penge til helt værdiløse attester, som alligevel ikke bruges til noget og som optager lægernes tid. Tid de med fordel, i en tid med lægemangel, kunne bruge bedre.

 

Målgruppe

Jobcentrene screener alle sygemeldte sygedagpengemodtagere, umiddelbart efter anmeldelsen af sygdommen. Denne screening, vil danne grundlaget for en socialfaglig vurdering af:

  • Om der skal indhentes en LÆ 285?
  • Om det kunne være hensigtsmæssig, at der i stedet indhentes anden form for lægelig vurdering?
  • Hvornår det er relevant, at indhente en lægelig vurdering og hvorfra?

 

Differentiering i indhentning af LÆ 285 i forhold til følgende målgrupper er relevant:

  • Ukomplicerede sygeforløb, med åbenlys og snarlig raskmelding.
  • Sager hvor relevant information vil kunne hentes hos andre end den praktiserende læge.
  • Alvorligt syge (herunder standby-ordningen), som ikke umiddelbart står for at vende tilbage til arbejdet.

 

Fordele ved forsøget

Kommunerne forventer, at differentieret indhentning af relevante lægeoplysninger og lægefaglige vurderinger vil betyde:

  • Øget kvalitet i beslutningsgrundlaget.
  • At borgeren i højere grad inddrages og medvirker i Jobcentrets arbejde med at målrette indsatsen.
  • At sagsvarigheden forventeligt reduceres.
  • At lægerne kan bruge deres tid mere hensigtsmæssigt.
  • At udgifterne til lægeattester i kommunerne nedbringes.