Fleksibilitet i forhold til forholdstalskravene

Der er både ved tilbud om virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud på en virksomhed krav om, at der på virksomheden skal være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte uden løntilskud og antallet af ansatte med løntilskud og/eller personer i virksomhedspraktik.

Der er således grænser for, hvor mange personer en virksomhed kan have i virksomhedspraktik og/eller løntilskud. I virksomheder med 0 til 50 ansatte må der maksimalt være én person i virksomhedspraktik eller løntilskud for hver 5 ansatte på ordinære vilkår. Hvis en virksomhed har 50 eller flere ansatte, kan der herudover maksimalt være én person i løntilskud eller virksomhedspraktik for hver 10 ordinært ansatte.

Rimelighedskravet skal sikre, at en person i virksomhedspraktik eller løntilskud får det ønskede faglige, sociale eller sproglige udbytte af opholdet ved, at ansættelsen sker på en ordinær arbejdsplads med ordinære kolleger, og hvor der kun i begrænset omfang er personer i tilbud om virksomhedspraktik eller ansatte i løntilskud. Kravet skal således støtte den ledige i at deltage i ordinær indsats, men skal også beskytte arbejdstagere generelt for at sikre, at virksomhederne ikke får for stor mulighed for at benytte sig af ”gratis arbejdskraft”.

Kommunerne ønsker mere fleksible regler for borgere langt fra arbejdsmarkedet. Mange af disse borgere har brug for små miljøer i trygge rammer og har derfor ikke de behov, som forholdstalsreglerne er sat i verden for at honorere. Samtidig repræsenterer de ingen eller kun ringe arbejdsindsats, hvorfor det ikke bør frygtes, at de overtager ordinært arbejde fra andre potentielle ansatte. Tværtimod skal der oftest ydes en indsats fra den deltagende virksomheds side, da der skal arbejdes med borgerne for, at disse kan få den nødvendige fremgang.

Kommunerne ønsker at kunne friholde disse borgere fra reglerne om forholdstal i de perioder, hvor rådgiverne sammen med borgeren vurderer, at de ikke repræsenterer en reel arbejdskraft – alternativt at kunne beregne forholdstallet forholdsmæssigt i forhold til de timer, som borgerne er i den virksomhedsrettede indsats, således at f.eks. 3 borgere, der hver ”arbejder” ca. 10 timer tilsammen udgør den ene i virksomhedsrettet indsats, som de helt små virksomheder må have tilknyttet samtidig.

 

Baggrund for forsøget

De nordjyske kommuner ønsker i visse tilfælde at udfordre forholdstalskravene, fordi bestemmelserne sætter begrænsninger på de muligheder, som kommunerne ser for udvikling af de borgere, der er langt fra arbejdsmarkedet.

Mange af de nordjyske kommuner er præget af en erhvervsstruktur med mange små og mellemstore virksomheder. Til eksempel kan nævnes, at der i Jammerbugt Kommune er godt 2.000 virksomheder, hvoraf ca. 1.000 er enkeltmandsvirksomheder eller virksomheder med 1-2 ansatte. Blandt disse små virksomheder er der en del virksomheder, der gerne påtager sig et stort socialt ansvar og har gode kompetencer i forhold til at udvikle borgere på kanten af arbejdsmarkedet.

Med dette udgangspunkt har kommunerne brug for mere lempelighed i forhold til kravet om forholdstal.

 

Målgruppe

Der skal være tale om borgere, der er langt fra arbejdsmarkedstilknytning, hvilket vil sige borgere inden for kategorierne:

  • Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere.
  • Aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere.
  • Aktivitetsparate flygtninge (ud over de første 6 måneder i integrationsperioden – se andet forsøg).
  • Visse borgere på ledighedsydelse med mere end 1½ års ledighed.
  • Borgere i ressourceforløb.

Det vil ikke være alle borgere inden for målgrupperne, der skal opnå fritagelse for forholdstalskravet. Fritagelsen vil skulle basere sig på en individuel vurdering og skal konkret begrundes. Der skal således være tale om borgere, der bedst udvikler sig i små og trygge miljøer eller miljøer, såsom i virksomhedscentre og socialøkonomiske virksomheder. Samtidig skal borgerne ikke repræsenterer en egentlig arbejdskraft i perioden for fritagelsen.

Når en borger fritages, skal fritagelsen følges af en forventning om, hvilket delmål der skal være opnået, før borgeren ikke længere kan siges at kunne være fritaget. Dette kunne være, når borger har udviklet sig i en sådan grad, at der kunne blive tale om et løntilskud eller få ordinære timer.

 

Fordele ved forsøget

Der opnås mulighed for, at borgere kan opstartes i praktikker i par – også i de små virksomheder, hvilket til tider efterspørges fra særligt de unge borgere. Borgere der er så langt fra arbejdsmarkedet, som tilfældet er for borgere i nærværende forsøg, har således indledningsvist ikke nødvendigvis behov for at spejle sig i ordinært ansatte, men i højere grad at kunne føle sig trygge blandt ligestillede borgere, der også har barrierer i forhold til arbejdsmarkedet. Jobcentrenes virksomhedskonsulenter har så indgående kendskab til det lokale erhvervsliv, at de vil vide, hvilke virksomheder der både kan og vil kunne løfte opgaven med at udvikle borgere i denne målgruppe.

Undtagelsen bør kun gælde i forhold til virksomhedspraktikker, idet borgere, der kan præstere i et løntilskudsjob må antages at repræsentere en vis arbejdskraft.

Det bemærkes, at der i forsøget vedrørende integrationsindsatsen suppleres med et forslag om, at flygtninge i sprogpraktikker helt undtages de første 6 måneder af integrationsperioden.

Med en sådan fritagelsesmulighed forventes det, at det vil være muligt at finde de fornødne virksomhedspraktikpladser til en større gruppe af borgere, der ellers kan være svære at placere, når det samtidig er en forudsætning, at borgerne på grund af placeringen gerne skal gennemgå en fremgang.

Kommuner der deltager i forsøget