Forlængelse af ressourceforløbssager

Under forsøget fritages Frederikshavn/Læsø og Jammerbugt kommune fra at forelægge sager om forlængelse af ressourceforløb for rehabiliteringsteamet, når tidligere indstilling fra rehabiliteringsteamet ikke er gennemført.

Kommunerne skal foreligge løbende sager om ressourceforløb for rehabiliteringsteamet, inden bevillingsperioden for ressourceforløbet udløber. Dette med henblik på at rehabiliteringsteamet kan tage stilling til indsatserne i ressourceforløbet. I praksis sker der ofte mange forandringer for borgerne undervejs i ressourceforløbet i forhold til deres sociale og helbredsmæssige situation, og den indstilling, der oprindeligt er indstillet til fra rehabiliteringsteamets side, kan blive forskubbet af forskellige årsager.

Kommunerne kan, uden at forelægge sagen for kommunens rehabiliteringsteam, forlænge et ressourceforløb i op til 12 måneder af hensyn til borgernes muligheder for at gennemføre allerede planlagte indsatser i ressourceforløbet. Det er en betingelse, at borgeren ønsker en forlængelse for ressourceforløbet, og at kommunen forud for forlængelse vurderer, at borgeren ikke er i målgruppen for fleksjob eller førtidspension.

Det forventes at borgeren vil opleve at deres plan justeres i forhold til deres konkrete situation, og det således ikke er nødvendigt de igen skal opleve det pres rehabiliteringsteammødet er for mange af borgerne.

 

Baggrund for forsøget

Et eksempel på en situation hvor den nuværende gældende lovgivning kan opleves som unødigt stressende for borgeren samt administrativt tung for kommunen er som følgende:

En psykisk syg borger bevilges ressourceforløb i 3 år med en indstilling fra rehabiliteringsteamet om indsatser i form af

  • Behandling i psykiatrien.
  • Kostvejledning ift. vægttab.
  • Fysisk træning.
  • Virksomhedspraktik med mentor, hvor eksisterende faglige kompetencer skal opøves og sociale kompetencer skal trænes i forhold til at kunne indgå på en arbejdsplads og opnå ordinære timer og fodfæste på arbejdsmarkedet.

Borger bliver et halvt år inde i ressourceforløbet indlagt på psykiatrisk sygehus igennem flere måneder. I forbindelse med udskrivningen orienterer psykiatrien om at beskæftigelsesrettede tiltag igennem en længere periode vil være kontraindicerende i forhold til den helbredsmæssige situation, men forventes realistisk, når længerevarende ambulant behandling er tilvejebragt.

I en sådan en sag opstår der et nødvendigt vakuum i en periode, hvor den helbredsmæssige situation tilsiger, at den nuværende indstilling til indsatser ikke kan indfries, og er nødsaget til at blive sat i bero, men forventes at kunne iværksættes senere.

Der vil være en forskydning af de indsatser, der er indstillet til fra rehabiliteringsteamets side, da prioriteringen i en periode er nødt til at være en anden, og tiden i ressourceforløbet løber. Når perioden for det bevilgede ressourceforløb udløber, har borgeren således ikke haft den fornødne tid til at kunne udvikle sit potentiale i forhold til arbejdsmarkedet, og skal nu forholde sig til at skulle på rehabiliteringsteammøde igen.

I denne type sager er det overordnede beskæftigelsesmål oftest ikke ændret, og der er fortsat behov for de samme indsatser. Inden udløb af bevilling af ressourceforløbet, er kommunen forpligtet til at forelægges sagen rehabiliteringsteamet, hvor de indstiller til de samme tiltag, som de allerede har gjort tidligere, da sagen alene er fremlagt på grund af tidsperspektivet, og ikke borgerens udvikling og behovet for tværfaglig belysning af sagen.

Andre eksempler kunne være:

  • Somatiske sygdomme, som skal opereres/behandles og deraf ventetid i sundhedssystemet.
  • Behov for motivationsarbejde sammen med borger i forhold til angst for indtræden på arbejdsmarkedet/i praktik, som afføder, at arbejdsmarkedsrettede tiltag tager tid af hensyn til borgerinddragelsen.
  • Forværring – eller nyopståede sociale udfordringer i borgers familie med eks. syge børn, anbringelse af børn, skilsmisse eller vold, som afføder ophold på krisecentre.
  • Opblussen i problematisk forhold til alkohol eller stoffer, hvor det er nødvendigt at afruse og behandle førend arbejdsmarkedsrettede- eller sundhedsmæssige tiltag er mulige.

Intentionen bag nuværende lovgivning var, at borger skulle opleve belysning af sagen ud fra en helhedsorienteret og tværfaglig betragtning via rehabiliteringsteamets vurdering og indstilling. I ovennævnte tilfælde har rehabiliteringsteamet allerede taget stilling til relevante indsatser, og indsatserne er ikke tilvejebragt på grund af forskellige, udefrakommende, årsager. Forinden sagen kan genforelægges for rehabiliteringsteamet skal der på ny rekvireres LÆ 265 (Lægeattest til rehabiliteringsteam), det forberedende skema skal opdateres, og sagen skal sættes på dagsordenen til rehabiliteringsteammødet. De administrative opgaver, der er forbundet med at forberede en sag til rehabiliteringsteamet er omfattende, og i de nævnte sager er der allerede afgivet en tværfaglig indstilling, som tager højde for de udfordringer, som borgeren måtte have. Herudover er der ofte ventetid på LÆ 265, og dette i kombination med at der også kan være ventetid på rehabiliteringsteammødet afføder, at sagen trækker ud, uden faglig gevinst for borger eller rådgiver i det videre sagsarbejde.

 

Målgruppe

Målgruppen vil være borgere i ressourceforløb, hvor der er brug for en forlængelse af den nuværende indsatsplan. Såfremt borger ser et behov for at sagen på ny skal forelægges rehabiliteringsteamet, selvom indsatserne ikke er tilvejebragt, gøres dette, og målgruppen er således alene borgere, som selv ser et potentiale i at arbejde videre med de allerede indstillede indsatser der er skønnet, og de indsatser, der er skønnet at kunne bringe den pågældende tættere på arbejdsmarkedet eller i uddannelse.

 

Fordele ved forsøget

Det forventes, at borgeren vil opleve, at indsatsplanen justeres i forhold til deres konkrete situation og samtidigt, at de ikke unødigt skal opleve det pres rehabiliteringsteammødet er, når der allerede er lagt de tværfaglige trædesten, som borger har behov for i vejen tilbage til arbejdsmarkedet. Der er samtidig en forventning om at der vil være en administrativ lettelse qua at der ikke skal rekvireres lægelige oplysninger, opdateres forberedende skema samt anvendes tid for mødedeltagerne i rehabiliteringsteamet på en sag, som er tilfredsstillende planlagt, men tiden mangler til at tilvejebringe indsatserne.

Kommuner der deltager i forsøget