Formkrav ved lovpligtige samtaler

Ti kommuner fra det nordjyske frikommunenetværk er gået sammen om dette forsøg med formkrav ved lovpligtige samtaler. De nordjyske kommuner indfører med forsøget et mere fleksibelt og individuelt tilpasset kontaktforløb, hvor der i de lovpligtige samtaler i højere grad tages udgangspunkt i borgerens individuelle behov frem for en standard tilgang med et særligt fokus på motivation, empowerment og jobeffekt.

Det er ikke alle ti kommuner, der gennemfører forsøget i sit fulde omfang og for alle målgrupper, men de forskellige kommuner ønsker under den overordnede ramme at sammensætte deres egne lokale forsøg med forskellige målgrupper og temaer.

 

De tre overordnede temaer

  1. Samtalernes form

Kommunerne får med forsøget bedre rammer for at planlægge mere individuelle og målrettede samtaleforløb. Helt konkret er det under forsøget muligt at afholde samtalerne på følgende vis:

  • Personligt fremmøde (den normale form).
  • Telefonisk, digital eller på anden måde.
  • Gruppesamtaler.
  • Branchemøder.
  • Via andre (eksempelvis en mentor eller virksomhedskonsulent).

Ved at have mulighed for at gennemføre samtaler i en anden form end ved personlig fremmøde, kan kommunerne med de samme ressourcer opretholde en mere fleksibel og hyppig kontakt med borgerne, hvormed der skabes et bedre udgangspunkt for at kunne tilbyde dem det mest relevante kontaktforløb, i den givne situation.

 

  1. Samtalernes indhold

I stedet for det tidligere lovdefinerede indhold tager frikommunerne afsæt i en faglig risikovurdering for den enkelte borger og på baggrund heraf vælges det nødvendige indhold i samtalerne ud fra en faglig begrundelse. Nedenfor ses et eksempel på, hvad dette kan betyde i praksis:

  • Nye lokale samtaleskabeloner: Der kan udvikles nye lokale skabeloner til samtalerne. Skabelonerne udarbejdes med udgangspunkt i anerkendte metoder. Til de forsikrede ledige kan der udarbejdes skabeloner med udgangspunkt i principper og værktøjer i ”Håndbog i jobrettede samtaler” (branchemøde, samtale om uddannelse, brancheskift eller jobsøgning). Dermed får kommunerne mulighed for at gennemføre mere individuelt tilpassede samtaler, som er tilpasset den enkelte borgers konkrete behov med afsæt i en faglig risikovurdering.
  • Bedre kobling til selvbooking: Med en fritagelse fra det lovpligtige indhold i samtalerne kan kommunerne bedre benytte selvbooking til at koble til det konkrete indhold i samtalen. Borgerne får øget mulighed for at booke samtaler med et indhold, der passer til deres behov.

Ved fritagelsen fra det lovfastsatte indhold i samtalerne har kommunerne mulighed for at arbejde med udvikling, målretning/tematisering og forbedring af de professionelle samtaler, så de får en mere coachende og individuel karakter, og dermed opnår en bedre langsigtet effekt. Kommunerne har allerede på forskellig vis kompetenceudviklet i den jobrettede samtale og har ambitioner om yderligere opkvalificering på området.

 

  1. Samtalernes kadence

Med forsøget kan samtaler gennemføres med en kadence, der er tilpasset borgerens situation og behov. Fokus bliver således flyttet fra, om rettidighed ved afholdelse af samtaler overholdes til resultater i form af, om borgeren kommer i job, uddannelse eller tættere på arbejdsmarkedet. Her var krav om rettidighed for afholdelse af samtaler en central barriere, og forsøget har givet mulighed for mere fleksibilitet i kontaktforløbet.

Konkret sikrer kommunerne en tidlig indsats med hurtig afklaring af borgeren - hvilket kan betyde hyppigere samtaler i nogle ledighedsperioder - og samtaler, der afholdes med lidt større intervaller i perioder, hvor der eksempelvis er igangsat anden udredning, misbrugsbehandling eller anden indsats for borgeren. Kommunerne indfører således et system, hvor der eksempelvis ved hver jobsamtale - i dialog med borgeren - tages stilling til, hvornår det er relevant at afholde næste samtale, og hvor der i vurderingen tages højde for, at hyppigheden af samtaler tilpasses de konkrete behov.

Med forsøget ophæves kravet om tidsfrister for afholdelse af kontaktsamtaler, men minimumskravet for antallet af samtaler bevares dog, men nu udregnet til et gennemsnit per målgruppe og ikke som et minimumskrav til den enkelte borger. Således kan der i visse tilfælde afholdes flere samtaler med borgere, hvor det giver mening, og færre samtaler for visse borgere, hvor det giver mening. Fritagelsen kan dog betyde et fald i antallet af samtaler for borgere på sygedagpenge, hvor der ikke ønskes at holdes samtaler med borgere som er terminalt syge samt i sager med fx hofteoperationer osv. hvor der vil være en lang sygemelding – men ofte en ukompliceret sag.

Flere af de nordjyske kommuner har desuden en del sæsonledige, som efter gældende regler skal have 6 samtaler inden for de første 6 måneders ledighed, selvom de har en arbejdsgiver at vende tilbage til. I det tilfælde er det hensigtsmæssigt at kunne tilrettelægge et kontaktforløb, som er tilpasset den enkeltes situation og tidspunktet for genoptagelse af arbejdet, da personlige intensive samtaler giver ringe udnyttelse af borgers og jobcenters ressourcer, og ikke nødvendigvis understøtter målet med samtalen.

Eksempler på samtaler kommunerne ønsker at udskyde:

  • Samtaler med sygemeldte borgere, der venter på afklaring fra lægen i nærmeste fremtid.
  • Samtaler med borgere, som følger et behandlingsforløb.
  • Samtaler med sæsonledige, som er ledige i en kort periode pga. vejrlig, eller har en startdato for næste ansættelsesforhold (mere end 6 uger som lovgivning i forvejen rummer af fritagelse).
  • Borgere i ressourceforløb, hvor der er anbefalet ”tid og ro” fra psykiatrien.

Eksempler, hvor kommunerne ønsker at holde hyppigere samtaler:

  • Borgere der lige har afsluttet en kompetenceudviklende uddannelse.
  • Borgere med forældet uddannelse, som har risiko for langtidsledighed.
  • Motiverede borgere, som har brug for hjælp til jobsøgning.
  • Sæsonledige, som kun har en løs tilknytning til en konkret arbejdsgiver.
  • Faglærte sæsonledige som har opkvalificeringsbehov, som kan øge deres tilknytning til arbejdsmarkedet på sigt.
  • Sæsonledige med lange ledighedsperioder, hvor hyppigere kontakt kan ændre arbejdsmarkedsperspektivet

 

Mulighed for at rykke fællessamtalen med a-kassen

I forlængelse af dette tema får kommunerne frihed til at rykke fællessamtalen med a-kassen til den 2. eller 3. samtale i forløbet med de forsikrede ledige. Dette skyldes, at koordineringen mellem borger, a-kasse og jobcenter i dag betyder, at borgerens første samtale i nogle jobcentre i dag foregår flere uger senere end de gjorde tidligere. Ved at flytte den fælles samtale til 2. eller 3. samtale i jobcenteret bevares den positive effekt af at samarbejde tæt, uden at den positive effekt af at komme tidligt i gang forsvinder. En anden begrundelse er, at mange borgere selv ønsker en tidlig kontakt, og derfor hurtigt selv booker den første samtale, før jobcentret når at indkalde til fællessamtalen.

 

Baggrund for forsøget

Tilgangen før frikommuneforsøget var en ”one size fits all” for samtalerne. Denne tilgang var ikke tilpasset borgerens specifikke situation, og der var på grund af dette ikke altid et klart mål med alle samtaler. Nogle samtaler blev så at sige samtaler for samtalernes skyld. Derfor blev ressourcerne ikke altid brugt, hvor de vurderedes at have den største positive effekt for borgerens situation, men hvor lovens formkrav for samtalerne dikterede, at de skulle ligge. Det er med denne baggrund, at de nordjyske kommuner håber at fokusere og effektivisere samtale indsatsen under forsøget.

 

Målgruppe

Forsøget omfatter følgende grupper af borgere:

  • Ledige der modtager dagpenge.
  • Jobparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere.
  • Aktivitetsparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere.
  • Personer med begrænsninger i arbejdsevnen.
  • Personer der modtager dagpenge under sygdom.
  • Personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen, der ikke modtager førtidspension, og som ikke er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet.
  • Personer der som led i et ressourceforløb modtager ressourceforløbsydelse, herunder personer, der ikke får udbetalt ressourceforløbsydelsen under ressourceforløb på grund af fradrag for indtægter.
  • Uddannelsesparate personer under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse som modtager uddannelseshjælp eller integrationsydelse.
  • Aktivitetsparate personer under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse som modtager uddannelseshjælp eller integrationsydelse.
  • Personer der som led i et jobafklaringsforløb modtager ressourceforløbsydelse, herunder personer, der ikke får udbetalt ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb på grund af fradrag for indtægter.

 

Fordele ved forsøget

Målet med forsøget er at etablere et individuelt kontaktforløb, som tager udgangspunkt i borgerens individuelle behov, barrierer og kompetencer, med fokus på at skabe resultater frem for overholdelse af proceskrav. Forsøget skal være med til at omdefinere, hvad en jobsamtale er. Der er eksempelvis ingen grund til et stift sæt af indholdskrav, hvis det i den enkelte situation kun er et af elementerne, der giver mening.  

Forsøget vurderes at kunne opnå følgende positive effekter:

  • Mere empowerment: Når samtalernes form, indhold og kadence i højere grad målrettes borgerens behov, øger det mulighederne for, at der kan etableres et motiverende og konstruktivt samarbejde mellem borger og jobcenter i kontaktforløbet.
  • Mere individuel tilrettelagt indsats: Borgerne vil opleve et mere individuelt tilpasset kontaktforløb – både ift. form, indhold og kadence, hvilket giver mulighed for at tilpasse kontaktforløbet, så det skaber den størst mulige effekt.
  • Mere kvalitet i indsatsen: Når der fokuseres på kvalitet frem for kvantitet, stiger kvaliteten i indsatsen. Målet for samtalen bliver mere klart for både borger og rådgiver.
  • Min Plan bliver mere ”nærværende”: Med mere fleksibilitet i samtaleforløbene skabes en bedre mulighed for at inddrage borgeren i samtaleforløbet, hvilket giver mulighed en bedre brug af Min Plan.
  • Flere i arbejde: Det forventes at en mere målrettet indsats i samtaleforløbet kan være med til at flere kommer i arbejde i de nordjyske kommuner, og at ledighedsperioden forkortes generelt.
  • Optimering af ressourcer: Det vurderes at flere af de ovenstående tiltag kan være med til at optimere brugen af ressourcer, således at jobcenterenes ressourcer kanaliseres hen, hvor de skaber størst effekt.

Mere arbejdsglæde: Det vurderes, at arbejdsglæden stiger blandt rådgiverne, når der gives plads til mere faglighed i forbindelse med samtaler.