Rebild Kommune

Første fællessamtale med a-kasse

Der konstateres et stort frafald til første fælles a-kassesamtale, når de afholdes ved en måneds (sammenlagt) ledighed, som de gør forud for frikommuneprojektet. Mange ledige afmeldes til job inden for den første periode (flest i starten af ledighedsperioden, og derefter et gradvis fald). Derfor bruges der meget tid på planlægning, koordinering med a-kasser hvor samtalerne ikke skal afholdes og der skal registreres afbud og aflyses med a-kassemedarbejder.

Der er herudover en meget kort frist fra at CV-samtalen og udkast til Min plan skal være lavet i a-kassen og til første fællessamtale skal være afholdt i jobcenteret. Ved at skubbe samtalen til 2 måneders sammenlagt ledighed, tages der højde for de logistiske og tekniske udfordringer (fx at der kan være forsinkelse ift. sammenlagt ledighed, hvis en ledig som tilmeldes har ledighed med fra tidligere dagpengeperiode eller har haft selvstændig virksomhed, hvor dagpengeberettigelsen kræver længere sagsbehandlingstid i a-kassen).

Med et senere tidspunkt for den første fællessamtale med a-kassen i jobcenteret forventes det, at målgruppen bliver mindre, hvilket kan reducere behovet for koordinering samt antal afbud. Det kan skabe plads til at øge kvaliteten i de samtaler, der bliver afholdt som fællessamtaler.

Ved færre indkaldelser og længere periode fra tilmelding til afholdelse af første fællessamtale forventes også en bedre forberedelse samt mere målrettede samtaler af højere kvalitet. Samlet set medfører det en bedre indsats over for den ledige.

 

Forsøget:

  1. fællessamtale med a-kassen afholdes som samtale nr. 2 i Jobcentret. Samtalen skal senest være afholdt i den lediges uge 10 (sammenlagt ledighed). Den ledige kan fortsat fravælge a-kassens deltagelse.

Med den reducerede målgruppe ønskes kvaliteten af de afholdte samtaler øget. Ved at udskyde første a-kassesamtale, kan den første individuelle samtale dermed afholdes med fokus på rettigheder, pligter og indhold i det individuelle kontaktforløb, og det forventes at denne samtale således bliver et bedre afsæt for første fællessamtale med a-kassen. Det vil også bidrage til øget fokus og retning, når den første fælles a-kassesamtale afholdes, at beskæftigelsesrådgiveren i jobcenteret forinden har haft en almindelig individuel samtale med den ledige.

 

Uddannelsesrettede samtaler

Det helt overordnede formål med dette forsøg er at imødekomme de nordjyske udfordringer med at sikre kvalificeret arbejdskraft og sikre vækstpotentiale i regionen. Flere ufaglærte skal vælge at uddanne sig til faglærte og flere ufaglærte skal i gang med målrettede uddannelsesplaner.

Formålet med et mere fleksibelt kontaktforløb for ledige uden kompetencegivende uddannelse (og ledige over 30 år med forældet erhvervsuddannelse) er at målrette samtalerne i højere grad mod uddannelse og medvirke til at flere opkvalificeres og bliver faglærte. Det vurderes, at de nuværende krav til indhold og form kan udgøre en barriere for at samtalerne med denne delmålgruppe bliver tilstrækkeligt fokuserede på uddannelse.

 

Forsøget:

Alle i målgruppen screenes og vurderes i forhold til om de skal deltage i uddannelsesrettede gruppesamtaler eller uddannelsesrettede individuelle kontaktforløb. Ved at fritage fra det lovpligtige indhold i det individuelle kontaktforløb, såsom fokus på job og jobsøgning, beskæftigelsesfremmende aktiviteter og opfølgning på CV, vil der skabes mere luft i samtalerne til at målrette dem uddannelse.

 

Gruppesamtaler

Ved at fritage fra formkravet om individuelle samtaler vil der frigives personaleressourcer til at afholde længere møder med bedre mulighed for at gå i dybden og understøtte et uddannelsesfokus. Samtidig styrkes mulighederne for inddragelse af eksterne (og interne) samarbejdspartnere.

Desuden giver gruppesamtaler mulighed for drøftelser mellem de ledige, inspiration fra virksomheder og uddannelsessteder (vejledere, undervisere) samt råd og vejledning fra beskæftigelsesrådgiver i jobcentret.

Der vil være mulighed for at afholde brancherettede temasamtaler om arbejdsmarkedets behov for faglært arbejdskraft. Det forventes at indsatsen for delmålgruppen bliver mere kvalificeret, at de får en øget viden om deres muligheder, samt at de bliver inspireret til at se muligheder ift. uddannelsesvejen, og at andelen af faglærte øges.

Gruppesamtalen indeholder som minimum et af følgende temaer:

  • Afklaring af kompetencer og mulig uddannelsesretning.
  • Behovet for faglært arbejdskraft (oplæg fra virksomheder, der har brug for faglært arbejdskraft).
  • Investering i fremtidigt arbejdsliv (tid, afklaring, økonomi).
  • Hvad er en realkompetencevurdering, hvad kan den bruges til, hvor, hvordan?
  • Motivation.
  • Barrierer for at tage uddannelse og muligheder (FVU/OBU undervisning, IT rygsæk).
  • Kvalitetssikring af Jobnet CV – procesarbejde med borgergruppe.

 

Individuelle samtaler

Ved at fritage fra indholdskrav i de individuelle samtaler, vil der skabes bedre rum for at målrette samtalerne i en uddannelsesretning. Det kan eksempelvis være individuel afdækning af kompetencer med realkompetencevurdering for øje.

Hvis det via de uddannelsesrettede samtaler afklares, at borgeren ikke skal uddannelsesvejen følges igen de almene formkrav til opfølgning.

 

Gruppesamtaler

Med større fleksibilitet ift. form og indhold i kontaktforløbet, vil der kunne sikres endnu mere kvalitet i kontaktforløbet for bestemte grupper af ledige. Desuden er indholdet i mange af de individuelle samtaler sammenligneligt og har dermed en karakter, hvor det med fordel kan drøftes under gruppesamtaler.

Gennem gruppesamtaler kan der både gives mange informationer til flere ledige samtidig, ligesom der med udgangspunkt i særligt udvalgte temaer/emner kan skabes gruppedialog og dynamik, således at deltagerne involveres på en anden måde og med flere forskellige perspektiver, end hvis det samme indhold gennemgås i en individuel samtale. Det forventes at inddragelse af ledige i grupper, inden for ovenstående ramme, kan medvirke til en højere grad af empowerment og styrke samarbejdet mellem ledige og jobcenteret.

 

Forsøget:

For nogle grupper af ledige kan der med fordel afholdes gruppesamtaler i en afgrænset periode, som kan sættes i stedet for en individuel samtale. Ved at fritage fra det lovpligtige indhold i det individuelle kontaktforløb, såsom fokus på job og jobsøgning, beskæftigelsesfremmende aktiviteter og opfølgning på CV, kan der skabes mere luft i samtalerne til at målrette indholdet til de lediges situation og beskæftigelsesmål, hvor der eksempelvis udvælges et specifikt og relevant tema til drøftelse. Ved at samle grupper af ledige til samtaler, vil der være bedre muligheder for at gennemføre længerevarende samtaler og på den måde komme mere i dybden.

 

En gruppesamtale indeholder som minimum et af følgende temaer:

  • Viden om arbejdsmarkedets behov, herunder undervisning og brug af arbejdsmarkedsbalancen som redskab til at målrette de lediges jobsøgning.
  • Vinterfyring – præsentation af muligheder for vikararbejde.
  • Kompetenceløft og udnyttelse af uddannelsesmuligheder.
  • Mulighederne i de beskæftigelsesfremmende tilbud, herunder samarbejde mellem de ledige og beskæftigelsesmedarbejderne om konkrete aftaler om praktik.
  • Kvalitet i cv, jobsøgningsmateriale, jobsamtale.
  • Flaskehalsindsats – gruppemøder med ledige, der har specifikke og efterspurgte kompetencer.
  • Rettigheder og pligter som dagpengemodtager.

Gruppesamtaler vil oftest være enkeltstående. Men der kan bliver tale om en række af samtaler, hvis formålet tilsiger det.

 

Hvis du har konkrete spørgsmål til forsøget i Rebild Kommune, kan du kontakte Anne Aagaard Berg, aath@rebild.dk