Lempede mentorregler

Kommunerne skal tilbyde aktivitetsparate kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere et ret- og pligttilbud efter den nuværende lovgivning. Hvis borgeren på grund af personlige forhold aktuelt er hindret i at deltage i tilbud, skal vedkommende have tilbud om mentorstøtte (ret- og pligtmentor). Tilbud om ret- og pligtmentor gives for en periode af 6 måneder, og der skal som minimum være kontakt hver 2. uge. Kan borgeren efter de 6 måneder fortsat ikke deltage i tilbud, skal der gives et nyt tilbud om mentorstøtte.

Minimumskravet for kontakt med mentor er allerede blevet ændret fra hver uge til hver 2. uge. Af lovforslaget fremgår det, at hensigten er at gøre tilbud om mentorstøtte mere fleksibelt. Kommunerne fik dermed større frihed til at tilrettelægge kontakten med udgangspunkt i den enkeltes behov for mentorstøtte. Med dette todelte frikommuneforsøg fortsætter Jammerbugt og Aalborg kommuner linjen med at gøre indsatsen mere fleksibel. Den første del handler om fritagelse for ret- og pligtmentor i visse situationer, såsom svær sygdom. Den anden del handler om større fleksibilitet i mentorbevillingerne, således at der ikke er krav om fast kontakt hver 2. uge og mentorindsatsen kun bevilges indtil borgerne er klar til et aktivt tilbud, og ikke frem til tilbuddet kan iværksættes. Det er en forudsætning, at kommunen i den periode, der er fritagelse for ret og pligt mentor, i stedet giver indsats efter anden lovgivning.

 

Fritagelse for ret og pligt mentor

Der er visse situationer, hvor borgeren er så alvorligt syg eller har andre personlige forhold der gør, at en ret og pligt-mentorindsats ikke aktuelt giver mening, idet borgeren ikke er i stand til at profitere af indsatsen. Disse borgere får massiv støtte af andre professionelle, der hvor de er.

I disse perioder sker der ofte dublering i tilbuddene fra forskellige offentlige instanser, hvor flere professionelle har til opgave at stabilisere livssituationen – for eksempel via bostøtte og mentor. For mentors vedkommende med henblik på at understøtte borgers mulighed for igen at komme til at indgå i tilbud. At der arbejdes relationelt på flere fronter kan for disse borgere virke forvirrende og usammenhængende. Således er der intet fornuftigt udkomme af kommunernes mentorindsats, og den opleves unødvendig af både borgere og professionelle.

Kommunerne har derfor med dette forsøg mulighed for fritagelse for ret- og pligtmentor til borgere, som er alvorligt syge evt. indlagt på sygehus eller bosat på et botilbud. Deres situation er af en sådan karakter, at indsatsen ikke aktuelt skaber den fornødne beskæftigelsesrettede progression. Der skal ved fritagelse for ret- og pligtmentor løbende følges op på, hvornår borgeren opnår en tilstand, hvor der er behov for en indsats eller en ret- og pligtmentor.

 

Større fleksibilitet i mentorbevillingerne

Når borger er tildelt en ret- og pligtmentor, lægges der som en del af Min Plan en plan for det videre forløb. Erfaringer på området viser, at det ikke altid er hensigtsmæssigt med faste kadencer i den lovpligtige kontakt. Borgeren skal dog stadig have omtrent samme totale timetal med mentoren, som hvis der var fast kadence i møderne. Af eksempler kan nævnes:

  • Borgere, som har brug for hjælp til helt specifikke ting, som ikke nødvendigvis er hver 2. uge. Fx mødedeltagelse.
  • Borgere som har brug for støtte til relationelle problemstillinger, som dukker op ad hoc, svarende til at der ikke er behov for støtte i 3 uger, men efterfølgende 3 gange på én uge.
  • Borgere som har brug for støtten i meget forskelligt omfang, og hvor timerne med fordel vil kunne anvendes mere samlet i de uger, hvor der er behov for støtte.
  • Borgere som i starten har et meget intensivt behov for støtte, og som i forbindelse med tilegnelse af forskellige redskaber i tiltagende grad har brug for mindre og mindre mentor med større og større intervaller imellem.

Ligeledes er det ikke er relevant i alle tilfælde at fortsætte kontakten efter borgeren er klar til et tilbud; men ikke påbegyndt dette. Her tænkes eksempelvis på situationer, hvor borger skal i virksomhedspraktik og kontakten følgelig er overtaget af virksomhedskonsulenten.

Kommunerne har derfor i denne del af frikommuneforsøget mulighed for, at indsatsen bliver mere fleksibel og kan tilpasses den enkelte borgers behov. Forsøget betyder dermed konkret at, der bliver mulighed for at:

  1. Yde støtte fleksibelt uden krav om fast kontakt minimum hver 2. uge.
  2. Mentorindsatsen kun bevilges indtil borgeren er klar til et aktivt tilbud, og ikke frem til tilbuddet kan iværksættes, eksempelvis når der er andre professionelle på sagen

 

Baggrund for forsøget

Den nuværende brug af ret- og pligtmentorer opleves i visse situationer som givende unødig og for borgeren uhensigtsmæssig doublering af tilbuddene fra flere forskellige offentlige instanser. Kravene om en fast kadence i mentorbesøgene er desuden ikke altid efter borgeres behov, hvor større fleksibilitet bedre ville opfylde borgerens støttebehov.

 

Målgruppe

Målgruppen for fritagelse af ret og pligt mentor er aktivitetsparate kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere, som:

  • Er alvorligt syge i hjemmet.
  • Er indlagt på sygehuset evt. på psykiatrisk afdeling.
  • Er bosat på et botilbud.
  • I meget ringe omfang kan arbejde med et jobrettet sigte aktuelt og får massiv og relevant støtte, som for eksempel bostøtte.

Målgruppen for større fleksibilitet i mentorstøtten er alle aktivitetsparate kontanthjælps- og uddannelsesmodtagere, hvor afvigelse i den lovpligtige kontakt giver mening.

 

Fordele ved forsøget

Dette frikommuneforsøg giver borgerne i målgruppen en individuel tilpasset, velkoordineret og sammenhængende indsats, her konkret i form af mentorstøtte uden dublering og overkompensering fra andre professionelle omkring borgeren.

Kommunerne sigter i disse år på at gøre borgernes vej igennem det kommunale system mere overskuelig og gennemsigtig med kun én indgang, og hvor medarbejderne samarbejder på tværs af afdelinger, forvaltninger og sektorer om netop dette at skabe kvalitet og sammenhæng i borgernes oplevelse af kontakt med de offentlige instanser.

Et forventet resultat er, at dette forsøg øger oplevelsen af meningsfuldhed, overskuelighed og gennemsigtighed i kontakten til det kommunale system. Ligeledes forventes det, at forsøget bidrager til stabilisering af borgernes livssituation og derigennem måske også forkorter vejen frem mod den fornødne progression, som er det overordnede mål for borgerne i målgruppen. Det vil desuden betyde, at medarbejderne i højere grad får en oplevelse af øget meningsfuldhed i opgaveløsningen, og at ressourcerne bliver brugt rigtigt, der hvor der er behov for dem.

Kommuner der deltager i forsøget