Rehabiliteringsteams

Formålet med forsøget er større fleksibilitet i forhold borgere, der skal have deres sag om jobafklaringsforløb behandlet i et rehabiliteringsteam og en større grad af fleksibilitet i forhold til lægeattester i de sager, der skal forelægges for rehabiliteringsteamet.

Info: Et rehabiliteringsteam er en tværfaglig gruppe, som behandler sager om ressourceforløb, jobafklaringsforløb, fleksjob og førtidspension. Teamet består af repræsentanter fra: beskæftigelsesområdet, socialområdet, sundhedsområdet, undervisningsområdet (for unge under 30 år uden kompetencegivende uddannelse) og repræsentant fra regionens sundhedskoordinator (eksempelvis socialmediciner eller psykolog).

Målet er at afprøve, om der kan opnås samme eller bedre effekt, men med en mere enkel og mindre ressourcekrævende sagsbehandling. Det er ikke alle ti kommuner der gennemfører forsøget i sit fulde omfang, så de enkelte kommuner har under deres sider beskrevet deres deltagelse i forsøget.

Forsøget er delt op i to dele:

  1. Mulighed for fleksibilitet i indhentelse af LÆ 265, lægeattest til rehabiliteringsteam.
  2. Mulighed for at fritage visse sager om første jobafklaringsforløb for behandling i kommunens rehabiliteringsteam. Fritagelsen vil primært rette sig mod de borgere, der alene har arbejdsmarkedsrettede udfordringer.

Der skal fortsat behandles sager i rehabiliteringsteamet, dér hvor det giver merværdi, og ud fra en faglig og individuel vurdering af behovet for en tværfaglig behandling i den konkrete sag.

 

Baggrund for forsøget

Tværfaglige rehabiliteringsteams blev indført i kommunerne i 2013. Samtidig blev der stillet krav om anvendelse af en særlig lægeerklæring forud for sagens behandling. Med sygedagpengereformen i 2014 blev målgruppen for borgere, der skulle behandles i det tværfaglige team udvidet, idet alle jobafklaringssager også skal behandles på rehabiliteringsmøder senest 4 uger efter at de er overgået til jobafklaringsforløbet, dog undtaget de sager, hvor man forventer en raskmelding i løbet af 8 uger. F.eks. betyder det, at der alene i Aalborg Kommune skal behandles yderligere ca. 200 sager årligt.

  1. Mulighed for at kunne vælge om der er behov for at indhente helbredserklæringen LÆ 265, som led i rehabiliteringsplanens forberedende del og teamets behandling.

Formålet er at skabe et bedre flow i borgerens sag, hvor borgeren ikke unødigt skal til undersøgelse hos egen læge, hvis der i forvejen er tilstrækkelige helbredsmæssige oplysninger til at kunne afdække borgerens sundhedsmæssige tilstand, samt at praktiserende læger ikke skal bruge unødvendig tid på lægeattestarbejde, hvilket er særligt vigtigt i områder med generel lægemangel.

Sagerne er generelt godt belyst i forvejen, og LÆ 265 bliver i en række sager - ud over et forsinkende led - også en ekstraudgift. Som eksempel kan det nævnes at Jobcenter Aalborg i 2016 har indhentet 1244 attester á minimum 1639 kr. (koster mere hvis der er tolk), hvilket som minimum er en udgift på godt 2 mio. kr. Og i en mindre kommune som Jobcenter Rebild er der indhentet 184 attester, hvilket er en udgift på næsten 230.000 kr.

  1. Mulighed for at fritage visse sager om jobafklaring, der skal behandles på rehabiliteringsmøder.

De nordjyske kommuner ønsker at skabe fleksible rammer for sagsbehandlingen, med mulighed for at foretage et fagligt skøn af, hvilke borgere der har behov for at få behandlet deres første jobafklaringsforløb i et rehabiliteringsteam uden, at borgerens retssikkerhed dermed er truet. Pointen er, at borgeren i en fleksibel model i endnu højere grad kan medinddrages i processen om, hvorvidt en behandling i et tværfagligt rehabiliteringsmøde, vil tilføre sagen nye dimensioner. Borgere der skal have et yderligere jobafklaringsforløb skal altid have deres sag behandlet på rehabiliteringsmøde.

Sagsgangene kan eksemplificeres på følgende vis:

 Sagsgang før forsøget

 Sagsgang i sager som undtages fra rehabiliteringsmødet

a. Arbejdes med sygeopfølgningsplan i sygedagpengeforløb.

b. Inden 22. uge foretages faglig vurdering af mulighed for forlængelse efter sygedagpengelovens bestemmelse eller overgang til jobafklaringsforløb.

c. Bred vurdering af borgerens.

d. Partshøring vedr. sygedagpengestop. Frist for kommentarer, evt. ny vurdering.

e. Afgørelse om dagpengestop + evt. klagesagsbehandling samt afgørelse om jobafklaringsforløb, evt. klagesagsbehandling.

f. Udarbejdelse af rehabiliteringsplan, samt partshøring med henblik på behandling på rehabiliteringsmøde inden 4 uger.

g. Dagsorden på Mediconnect og indsætte alle relevante akter i dagsordensystemet i Mediconnect.

h. Ventetid på rehabiliteringsmøde – lovmæssigt skal det ske inden 4 uger.

i. 4-6 fagpersoner forbereder sig på møde samt tidsforbrug til selve afholdelse af møde. Borgeren venter på deltagelse i mødet.

j. Teamet udarbejder indstilling som sendes til borgeren.

k. Udarbejdelse af indsatsplan på baggrund af teamets indstilling.

l. Konkrete afgørelser af indsatser i relation til teamets indstilling.

a. Arbejdes med sygeopfølgningsplan i sygedagpengeforløb.

b. Inden 22. uge foretages faglig vurdering af mulighed for forlængelse efter sygedagpengelovens bestemmelse eller overgang til Jobafklaring. Screening omkring behov for tværfaglig indsats.

c. Samlet partshøring vedr. sygedagpengestop, afgørelse om jobafklaring samt indsatser jf. udarbejdet indsatsplan.

d. Afgørelse om dagpengestop, jobafklaringsforløb, indsatsplan, samt afgørelse om at sagen ikke behandles på rehabiliteringsmøde.

 

Målgruppe

Forsøgsdel 1: Borgere der skal have deres sag for rehabiliteringsteamet.

Forsøgsdel 2: Borgere der skal i første jobafklaringsforløb.

 

Fordele ved forsøget

Med fritagelsen forventes det, at kommunerne kan skabe samme eller bedre effekt, med en mere enkel og smidig sagsbehandling. Derudover vil der blive frigivet ressourcer, som kan blive til gavn for de borgere, der reelt har brug for en koordineret og tværfaglig indsats.

  • Aktiv inddragelse at den sygemeldte; borgere som aktivt inddrages i en faglig vurdering af behovet for en tværfaglig indsats, vil i højere grad kunne se formålet med at deltage på rehabiliteringsmødet, hvor det i dag pr. definition er en pligt at deltage i mødet.
  • Hurtig udarbejdelse af indsatsplan. Det vil for borgeren være meningsgivende at kunne se, hvad formålet med jobafklaringsforløbet er i forbindelse med, at der træffes afgørelse om sygedagpengestop, i modsætning til at, man i dag venter op til 4 uger på, at en sag behandles i rehabiliteringsteamet.
  • Detailkrav om anvendelse af lægeattest til brug for behandling i rehabiliteringsteam forenkles, med det formål at borgernes sager behandles mest effektivt med færrest mulige ressourcer.
  • Bedre udnyttelse af ressourcer hos rådgiverne til at fortsætte den beskæftigelsesrettede indsats, f.eks. finde praktik, deltage i rundbordssamtale med arbejdsgiver etc.
  • Planer skal stå mål med den sygemeldtes udfordringer; Ikke alle borgere der overgår til jobafklaring har behov for en tværfaglig indsats og hvor mødet med 4-6 fagpersoner kan synes at være en overbehandling fra systemets side, og dårlig forvaltning af de kommunale udgifter.
  • Hurtigere tilbagevenden til beskæftigelse; ved at afkorte sagsbehandlingstiden fra der træffes afgørelse af sygedagpengestop til indsatsplanen kan iværksættes, vil der være en forventning om at visse borgere hurtigere kan raskmeldes, revalideres eller evt. komme i fleksjob.

Antallet af LÆ 265 helbredserklæringer kan formindskes. Dermed kan sagsbehandlingstiden afkortes i sager, der skal behandles på rehabiliteringsmødet til gavn for sygemeldte eller borgere, der afventer en afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Overordnet set skal det være fagligt begrundede valg der skal afgøre, hvilke helbredsmæssig dokumentation der kan belyse en borgers sag tilstrækkeligt. Nogle kommuner vil endvidere kunne opleve en reduktion af udgifter til lægeattester uden at gå på kompromis med kvaliteten i beslutningsgrundlaget og de praktiserende læger vil spare på ressourcerne til gavn for patienterne.